historien om ikke-vævede stoffer

Konceptet med at fremstille stoffer direkte fra fibre på nålestempelmaskiner opnåede kommerciel levedygtighed i Nordamerika og Europa for mere end 75 år siden. En stor del af det tidlige arbejde med nonwovens blev udført af bomuldsmøller, der forsøgte at opgradere bomuldsaffald til salgbare produkter såsom indtil 1960'erne var den vigtigste teknologi til nonwovens baseret på tør-lagt teknologi. 1960'erne så dog introduktionen af spundet binding, smelteblæsning, nålepunch og vådlagt nonwoven-teknologi . I 1970'erne skabte oprettelsen af en handelsforening for nonwovens, foreningen for nonwovwn stoffindustrien (INDA) et omdrejningspunkt for nonwovens som nyttige og forskellige materialer, der adskiller sig fra konventionelt tekstilmateriale. I tiåret af 1980'erne, nonwovens især spundet bundne og smelteblæste produkter, steg dramatisk overalt i verden. 1990'erne markerede æra med udbredt acceptabelt for ikke-vævede materialer som ydelse og problemløsningsmateriale ials til industrier så forskellige som anlægsarbejder og sundhedsvæsen. Mange produkter, der kom i brug i løbet af denne tid, var baseret på kompositter fremstillet ved at kombinere forskellige typer nonwovens og / eller nonwovens med andre materialer, såsom film og skum. Midt i midten i 1990'erne var nogle dele af nonwovens-industrien teknologidrevet, mens andre var markedsdrevne. Mange nonwovens-producenter fortsatte jakten på et nyt marked og flere muligheder for at konkurrere med traditionelle tekstiler, papirer og plast. Bekvemmelighedsmaterialer har bestemt deres plads i nonwovens, men i For at styrke industriens konkurrenceevne er særlige værditilvækstprodukter og unik teknologi afgørende.